| Bygning
af en Diabolic, fra Topmodel.cz
|
|
| Forfatter: Flemming S. Nielsen | |
|
|
|
| Indledning | |
| En dag i oktober ringede telefonen, og det var Jan fra Electric Flight Equipment, for at fortælle der kom en ny generation inden for 3D modeller. Vi blev enige om at jeg skulle komme til Frederikshavn ugen efter. Vi åbnede kassen for at se ”dyret”. Det var en meget positiv overraskelse. Det lignede umiddelbart et meget gennemført konstruktion, beklædt med oracover. Forarbejdningen så ved første hurtige gennemgang ud til at være af en meget høj standard. Alle komponenter, vinger, krop, haleplan osv. Var nydeligt pakket ind i små forseglede plastikposer. Bygge/samlevejledning er lavet på engelsk med meget gode billedinstruktioner/tegninger, der er så udførlige at teksten næsten er overflødig. | |
| Kroppen | |
| Kroppen er opbygget med en gitterkonstruktion fra vingen til halen. Den forreste del af kroppen er bygget i 3mm let krydsfiner med letningshuller. Bunden af kroppen er 2 mm let balsa, der er pålimet på tværs af kroppen. Ryggen og den øverste del af kroppen, foran canopyet, er udført i skum beklædt med balsa. Den forreste del af kroppen og canopy kan skrues af og man har en fin adgang til radio udstyr og tank. Cowlet er udført i indfarvet epoxy, af en meget høj kvalitet, og når det demonteres er der fuld adgang til motor og tank installation. Understellet er lavet i 4 mm piano og monteres i en false i kroppen. Det røgfarvede Canopy limes på kroppen (den demonterbare del). Der er et meget flot billed ark med cockpit indretning med som jeg limede på. Det blev limet på med hvid lim. Servopladen for siderors servo og højderors servo blev limet i, så langt tilbage som muligt da, jag ønsker at flyve med et tyngde punkt der ligger langt tilbage. Jeg valgte at montere en Pico servo (9 gram) så langt fremme i kroppen som muligt for at få en meget direkte kabel forbindelse til karburatoren. Stikvingerne er samlet over 2 stk. 16 mm aluminiumsrør. I byggevejledningen er der vist at vingerne skal holdes fast med et elastik. Jeg lavede dog en løsning med 2 stk. 6mm plast fingerskruer, og islagsmøtrikker. | |
| Indbygning af motor | |
| Ifølge tegningen skulle motoren monteres med cylinderen hængende nedad. Men jeg valgte at montere den sidevejs, da motoren så er lettere at servicere. Jeg valgte at benytte min YS 91FZ firetakt motor med pumpe og kompressor, da jeg så var sikker på at have en masse trækkraft og en meget stabil tomgang og mellemgas, hvilket er et most med en 3D flyver. YS91FZ yder det samme som en OS 120 firetakt motor men vejer kun 60% af OS’erens vægt. Motoren blev monteret på et fiber fundament. Fundamentet blev monteret på det forreste spant, og YS’eren passede perfekt. Karburatoren sidder ca. 1 mm fra det forreste spant, og medbringeren stikker ca. 1,5-2mm ud af cowlet. Nedad træk og højretræk blev justeret med skiver. | |
| Vinger | |
| Vingerne er opbygget som en åben konstruktion, hvor den forreste D-box har dobbelt så mange spanter som den resterende del af vingen. Forkanten er et 10 mm kulfiberrør. Der er anvendt 4 hovedbjælker af balsa i vingen. Endvidere er der lavet ”webbings” i en del af vingen. Dette giver en meget let, stærk og vridningsstabil vinge. Der ser ud som om at alle ripper og ”webbings” er udskåret med en CNC maskine. Alle samlinger/limninger er meget perfekt og professionelt udført. Vingerne har det specielle ”fun” profil, som vi kender fra Diablotinen. (Det er også den samme konstruktør). Jeg limede krydsfinerpladerne til krængror servorne i vingen. Her krævede det dog lidt tilpasning for at få dem til at passe.Krængrorne er profilformede, og forstærket med ”skråstivere” mellem ripperne og for gøre dem mere vridningsstabile. Jeg er dog ikke helt tilfreds med udslaget krængrorne kan give, men da modellen er færdigbeklædt valgte jeg at lade være med at ændre dette. Krægrorne kan give et udslag på ca. 40 grader op/ned. Vingerne bliver samlet på kroppen over 2 stk. 16 mm. Aluminiumsrør. Rørene er af en meget kraftig kvalitet, og her kunne sikket spares lidt vægt ved at vælge tyndvæggede rør. | |
| Haleplan og finne | |
| Det nye og revolutionerende ved denne model er haleplanet. Det kan dreje 90 grader op/ned (i alt 180 grader). Haleplanet er udført i en meget kraftig og let balsa gitterkonstruktion. Haleplanet samles over en firkantet kulfiber bjælke der passer perfekt ind i haleplanerne. Haleplanerne fastgøres til kulfiberbjælken med 2 mm skruer. Der limes 2 stk. lejeskjolde i glasfiber, ind i de forborede huller i kroppen. I lejeskålene monteres 2 stk. kuglelejer, hvor kulfiberbjælken skubbes igennem lejerne. Dette giver et perfekt ophæng til at dreje halen med. Rorforbindelsen mellem servo og haleplan er lavet med en kulfiberstang og 3 mm kuglelink. Jeg brugte dog et par timer til at line haleplan, lejeskjolde op i forhold til vingerne. Man har kun en chance, da alt bliver limet sammen med epoxy. Jeg var dog lidt skeptisk mht. holdbarheden på dette system. Jeg havde lidt korrespondance med konstruktøren af modellen, og han forsikrede, at de havde testet en del modeller for at finde det korrekte materiale valg, og konstruktions form, for at have den fornødne styrke i modellen (Efter sigende har de ikke tal på det antal vinger der knækkede under testflyvning, før de kom frem til denne konstruktion.) Halen skulle nok holde var hans kommentar. Dette må komme an på en test! Finne og sideror er udført i en gitterkonstruktion og er ikke profilformet Jeg limede finnen på kroppen, og monterede sideroret, med de medfølgende hængsler. Forbindelsen mellem sideroret og servo er udført med mangetrådet wire. | |
| Cowl og hjulkasser | |
| Cowl og hjulkasser er udført i epoxy der er indfarvet. Kvaliteten af støbearbejdet er i top, og tingene er kun blevet poleret. Den røde farve matcher, den røde fra oracover beklædningen. I cowlet er der lavet de nødvendige udskæringer. I hjulkasserne er der en false hvor den 4 mm pianotråd til understellet passer i. Efter flere flyvninger i frostvejr, hvor der er kørt på en bulet frosthård bane, holder hjulkasserne endnu. Kvaliteten og montagen af hjulkasserne må siges at være i top. | |
| Indbygning af radio | |
| Til højde og sideror anvender jeg Futaba 9202 (5 kg, børsteløs) servoer. Men efter 3 testflyvninger viste det sig at en 5 kg servo på højderoret ikke var tilstrækkelig, når man ønskede at kunne køre +- 90 grader på højderoret. Roret begyndte at sitre når der blev fløjet for stærkt. Jeg udskiftede servoren med en JR DS8231 digitalservo, der trækker 6,8 kg og har en holdekraft på 12 kg. Det virker! - ikke mere sitren i højderoret. Til krængrorne anvender jeg JR DS 8041 digital servoer, der trækker 4 kg, og har en holdekraft på 6,6 kg. Som træk stænger til krængrorne anvender jeg 5 mm kulfiberør, med kugle link i enderne. Til gassen benytter jeg en Pico Pro servo (9 gram). | |
| Beklædning | |
| Hele modellen er beklædt med Oracover fra fabrikken (ARF). Farverne er holdt i rød og blå. Der medfølger en del store og flotte klistermærker til modellen. | |
| Flyvning | |
| Diabolic’en blev testfløjet i oktober måned. Min YS 91 FZ startede perfekt og havde sin sædvanlige rolige motorgang. Jeg startede op og Diabolic’en sprang fra jorden i et 60 grader stig, puuh man skal passe på med for meget udslag. Jeg fløj lidt frem og tilbage, der blev ikke flyttet på trimknapperne. Den fløj bare lige ud! Der blev givet lidt mere gas og hele bagkroppen af modellen hoppede op og ned, gas af igen og det forsvandt, Hvad var det, var det flutter? Jeg fløj nogle flere ture for at finde årsagen. Jeg mente det var højderor servoen der ikke var kraftig nok. Jeg skiftede den ud til en kraftig digital servo og problemet er væk. Jeg har nu fløjet ca. 25 flyvninger med modellen. Det er utroligt hvilke manøvrer den kan lave, pga af hele halen bliver benyttet som højderor. Jeg har bla. lavet ”harrier”, ”elevator”, ”kulbolutin”, ”blendere”, ekstreme fladspin, og hovering med Diabolic’en. Det er ikke den der sætter begrænsningen, det er piloten. Jeg har endvidere prøvet at flyve et alm. kunstflyvningsprogram. Den flyver som en lille F3A model, meget præcist og kontant. | |
| Konklusion | |
| Det er et meget gennemført samlesæt. Kvaliteten er i top, og kan sammenlignes med nogle af de bedste færdig fabrikerede F3A kunstfly. Vil man have en 3D flyver, hvor kvaliteten er lidt bedre, end det man plejer at se, skal man vælge en Diabolic. Alle rorforbindelser, hængsler, horn (Fiber) osv. Der følger med byggesættet kan anvendes og har en kvalitet som der anvendes til konkurrence brug. Diabolic’en lever fuldt op til mine forventninger, og flyver ”lige ud af kassen”. Det er en model, hvor det er piloten der sætter begrænsningen, i flyvning. Med en YS 91 FZ er der masser af power, til mange sjove ting. Ønsker man en moderne 3D model i den eksklusive klasse kan Diabolic’en absolut anbefales. | |
| Tekniske data for min model | |
|
|