Bygning af en Diablotin 2000, fra JR Models
Forfatter: Flemming S. Nielsen
Indledning
	En dag besluttede min bror og jeg, at vi skulle køre en tur op til Electric Flight Equipment for, at se på en Diablotin i standard udgaven. Vi blev modtaget af Jan og Hans. Da vi kom ind i butikken, stod der en Diablotin 2000 i en MEGET stor kasse. Vi åbnede kassen for at se den. Vi var solgt med det samme. Vi skulle ikke længere have en standard Diablotin, men i stedet en Diablotin 2000. Desværre var den allerede solgt. Vi bestilte denne aften 2 stk. Vi hentede dem 14 dage efter. Man kan få Diablotin’en i flere forskellige versioner, færdigbygget i træ, hvor kun beklædning og få tilpasninger mangler, eller få den færdig beklædt med oracover, hvor kun installation af motor og radio mangler.Diablotin 2000 kan betilles med 2 forskellige vinger. Diablotin 2000 har en ”fun-vinge” der har ekstremt gode egenskaber til at flyve langsomt, og til 3D flyvning.  Endvidere kan den fås med en kunstflyvningsvinge, således modellen lever op til kravene for en 2x2m kunstflyver. Når den bestilles med en kunstflyvningsvinge, hedder den Diablo 2000. Da vi kom hjem, åbnede vi den ene kasse. Kroppen, vingerne, ror osv. var nydeligt pakke ind i bobleplast. Vi lavede en prøvesamling med vinger, krop og hale. Alt passede umiddelbart nydeligt sammen. Og det vigtigste! Det hele er utroligt LET og STÆRKT bygget.
Kroppen
	Kroppen er opbygget med en gitterkonstruktion fra vingen til halen. Den forreste del af kroppen er en massiv 6 mm let balsa, med enkelte letningshuller. Bunden af kroppen er 3 mm let balsa, der er pålimet på tværs af kroppen. Ryggen og den øverste del af kroppen, foran canopyet, er udført i skum beklædt med balsa. Den forreste del er skruet fast, således der er let adgang til tank, batteri osv. Denne opbygning af kroppen gør, at den er let og meget stiv Servoerne til højderor (2stk.) og sideror, er monteret i halen. Derved fås korte og stive forbindelser til rorene, og tendensen til slør minimeres.
Indbygning af motor
	Ifølge tegningen skulle motoren monteres med cylinderen hængende nedad. Motorfundamentet består af 2 kraftige bøgeklodser, der går fra det forreste spant til den næste spant. Imellem disse klodser skulle der pålimes en 4mm krydsfinér plade. Jeg synes dette er en meget gammeldags måde at lave et motorfundament på, og jeg havde et ønske om at have motoren til at hænge sidevejs, da den er nemmere at servicere og starte (modellen skal ikke vendes på hovedet for at starte motoren). Jeg byggede en ”kasse” uden på det forreste spant. Bøgeklodserne blev kortet af så de kun stikker 60mm frem fra det forreste spant.  For enden af bøgeklodserne er monteret et 6mm motor spant i krydsfiner. Siderne på ”kassen” er udført i 6mm krydsfiner, mens bunden er lavet i 4mm. Det hele er samlet over balsa trekant lister. Efter alt er limet sammen, er der monteret 2 mm kulfiber dyvler mellem bunden/siderne og motorspantet. Som motorfundament benyttes et Dubro motorophæng monteret i gummi.Som lyddæmper har jeg valgt at anvende en Bisson-potte. Den giver en god (lav) lyd, og der kommer 2 afgangsrør ud midt under cowlet. Endvidere medfølger en 78mm letvægts aluminiums spinner af en høj kvalitet
Vinger
	Vingerne er opbygget som en åben konstrukton, hvor den forreste D-box er beklædt med balsa. Der er anvendt 4 hovedbjælker af fyrretræ i vingen. Endvidere er der lavet ”gitter webbings”. Dette giver en meget let, stærk og vridningsstabil vinge.Krængrorerne er blevet modificeret, så de kan give et udslag på 50 grader op/ned. Rorerne er udført i en gitterkonstruktion af lister. Rorerne er profilformede.Vingerne bliver samlet på kroppen over et 30mm aluminiumsrør. Røret har en gods tykkelse på  2mm. Dette er, efter min mening, meget, da det vejer ca. 240 gram. På de fleste andre kunstfly er godstykkelsen kun 1mm.  Jeg har lavet et beslag i 1 mm glasfiber, så når vingerne skubbes ind over vingerøret, skrues de fast inde i kroppen med 2 stk. plastisk  bolte. Oplægget fra fabrikanten var at samle vingerne vha. et elastik. Denne løsning synes jeg er for ”simpel”.

Haleplan og finne
	Haleplanet og højde roret er opbygget med profilformede ripper. Ribberne er 10mm brede, hvilket giver en god overflade at beklæde på. Haleplanet er lavet som en stikhale, og bliver samlet over et 9mm messingrør. Planerne skulle fastgøres med en 3mm maskinskrue, der skrues op mod messingrøret. Første gang jeg prøvede dette, flækkede den ene rippe. Jeg tænkte, at dette ikke ville være stabilt nok. Tænk hvis det skete, når det hele var beklædt. Dette ville medføre at beklædningen skulle af for at reparere dette.  Jeg har lavede to beslag på haleplanene, så der skrues to skruer ind i kroppen. Højderorerne er blevet modificeret så de kan give et udslag på  50 grader op/ned. Finne og sideror er udført i en gitterkonstruktion af 12 mm lister. Denne er ikke profilformet, dog er bagkanten på sideroret slebet ned til 8 mm. Sideroret er også ændret så det har et udslag på +/- 65 grader. Udslagene på rorene er forøget da jeg vil anvende Diablotin 2000 til 3D flyvning. Hængslerne der medfølger er af en god kvalitet. Jeg har dog fjernet splitten og erstattet dem med en 0,8mm pianotråd. Dermed kan de enkelte ror demonteres ved at fjerne pianotråden. De medfølgende horn til rorerne har jeg ikke anvendt, da de har en udformning, så angrebspunktet fra linken ikke ligger i center med hængslernes center. Jeg har lavet nogle i fiberplade (printplade). Disse er også betydeligt stivere end dem i plastik.
Cowl og hjulkasser
	Cowl og hjulkasser er udført i epoxy der er indfarvet. Kvaliteten af støbearbejdet er i top, og tingene er kun blevet poleret. Den gule farve matcher, den gule fra oracover beklædningen.  I cowlet er der lavet de nødvendige udskæringer. Topstykket på motoren stikker ca. 3 mm ud af siden.
Indbygning af radio
	Servoerne er placeret ude ved hvert ror. Der benyttes servoer 2 stk. af typen Futaba 9001 til krængror, 2 stk. af typen Futaba 9401 til højderor, og en servo af typen Futaba 9202 til sideroret. Servoerne trækker hhv. 4,  3,2 og 5 kg. Alle typer har klokanker (børsteløs) motor, der sikrer en lang levetid og  returnering til midterposition er betydelig bedre end på standard servoer. Til gassen benyttes en standard servo.Til trækstænger benyttes 5mm kulfiberrør. I enderne er der limet et 3 mm gevindstykke i. Som link benyttes 3 mm industrikuglelink fra Kavan. Alle horn på rorerne er lavet i fiberplade. Dette giver en næsten slør fri forbindelse.

Beklædning
	Hele flyveren blev beklædt med Oracover. Det er den suverænt bedste beklædning jeg har prøvet.  (Jeg har prøvet MANGE forskellige). Grundfarverne der er benyttet  er gul og gennemsigtig lilla. Til stafferinger er der benyttet selvklæbende grøn.
Flyvning
	En dag i maj måned, hvor der var høj sol og lidt vind, skulle Diablotinen 2000 prøveflyves. Jeg havde placeret tyngdepunktet ca. 20 mm foran det viste på tegningen, for at sikre den ville flyve stabilt. Jeg havde lavet 2 setup, samt 1 mix på min radio. Det ene setup er for normal flyvning og det andet for 3D flyvning. I mixet kan krængrorne mixes sammen med højderoret. SuperTigren 3250 blev startet, og den gik som en drøm. Jeg taxiede ud på startbanen og begyndte at køre gaspinen frem. Da jeg var nået 3 klik op fløj Diabotinen 2000. Det var spændende at flyve rundt, på de nederste 3-4 klik på gaspinden. Jeg landede og levede en eksponentiel gaskurve og prøvede igen. Dette hjalp på det. Der skulle ikke trimmes på nogen af rorene, den flyver ”lige ud af kassen”.  Som gammel F3A pilot skulle Diablotin 2000 nu udfordrers. Jeg har bla. lavet kubanske 8-taller halve og hele, indvendige og udvendige loop, samt rullende cirkler. Det må siges den flyver meget lig en kunstflyver. Jeg har både fløjet F3A X og F3A nordic  kunstflyvnings programmerne med den, uden det har givet de store problemer, dog er den lidt mere vindfølsom, men det tror jeg skyldes vingeprofilet, som er et specielt ”fun” profil. Diablotin 2000 kan flyve ekstremt langsomt, og kan landes i ”gå” fart.
3D flyvning
	I 3D setup, giver højderoret ca. 60 grader op/ned, sideroret 55 grader til hver side og krængrorne ca. 50 grader op/ned. Det er meget individuelt hvor meget rorudslag man flyver med når der flyves 3D flyvning. Min radio er programmeret med 80% exponential styring, når jeg kører i 3D setup.Det er meget individuelt, hvor man ønsker at tyngdepunktet skal ligge på sin 3D flyver. De fleste kan bringe en flyver ind til hovering, men en af metoderne jeg benytter til at ligge tyngdepunktet korrekt er at bringe flyet ind i et hovering i ca. 10 meters højde. Kunsten er så at få den til at bakke ned mod jorden, og når man får placeret tyngdepunktet korrekt, ikke for langt fremme eller tilbage, kan det lade sig gøre, at få den til at bakke ned uden den falder til en af siderne. Ud over et rigtigt placeret tyngdepunkt, kræver det lidt træning (jeg har brugt ca. 60 liter brændstof, før jeg kunne). Endvidere kan Diablotin 2000 lave ultra fladspin, tætte snaprul osv. Ved at give fuld højderor, i 3D setup og støtte lidt med krængrorne, kan Diablotin 2000, fås til at falde næsten lodret ned gennem luften, hvor kroppen og vingerne ligger i en fuldstændig vandret position.Når der skal flyves 3D flyvning foretrækker jeg at motoren kører lidt fed, men ikke mere end den er MEGET kvik på gassen. Grunden til dette er at i feks. Hovering er der ikke ret meget køling på motoren, samt hvis den går lidt for mager risikerer man at motoren sætter ud. En aften hvor der var totalt vindstille kom jeg flyvende ind mod flyvepladsen i ca. 5 meters højde. I kanten af banen lavede jeg et meget krapt drej, hvor efter Diablotin 2000 tip stallede, og styrtede. Dette burde ikke kunne lade sig gøre med dette specielle ”fun” profil, men ved nærmere eftertanke, totalt vindstille, et krapt drej, hvor den ”inderste” vinge i drejet næsten holder stille; Det skal gå galt, og det gjorde det. Kroppen knækkede, et højderor, et krængror, og begge vingetipper blev beskadiget. Efter at have kigget på den en månedstid og skældt mig selv ud op til mange gange, tog jeg mig sammen og reparerede den. Det tog ca. 30 timer incl. ny beklædning og med en vægtforøgelse på ca. 30-40 gram, hvilket må siges at være ubetydeligt på en 4,5 kg model. Det vigtigste er nok, at det lykkedes mig at sætte den sammen igen, således at kroppen og vingerne stadig er helt lige.
Konklusion
	Det er et meget gennemført byggesæt. Det bærer dog præg af, at det er relativt nyudviklet. Der mangler nogle få stumper i byggesættet. De skal benyttes til at ændre placeringen af vingen, hvis man ønsker dette. Ifølge styklisten skulle der være to af disse enheder, men der er kun en. Ophænget af motoren bør omkonstrueres til en mere moderne type beregnet for gummiophæng.  Kvaliteten af byggearbejdet og fiberarbejdet må siges et være meget god.  Jeg forventer mig nogle gode flyveegenskaber for denne model. Den skal benyttes til 3D-flyvning, samt mere normal kunstflyvning. Jeg har endnu ikke besluttet mig for, at købe de alm. kunstflyvningsvinger til den. Diablotin 2000 lever fuldt ud op til mine forventninger, hvad flyveegenskaberne angår. Den flyver lidt ligesom en ”stor model” i kraft af sin størrelse, vægt og motor. Det er en gennemtænkt konstruktion, der flyver som en træner og reagerer som en kunstflyver. Jeg kan kun give den en meget god kritik. Jeg synes ikke at en 32 ccm motor er for stor til denne model, den giver en vertikal performance der ligner det der ses ved TOC i USA.

Tekniske data for min model
	Længde: 200cm Spændvidde: 185 cm Motor: Super Tigre 32,5 ccm Servoer: Futaba, 2 stk. 9001, 2 stk. 9401, 1 stk. 9202, 1 stk. 3001 Vægt: 4,5 kg